Forside    Nyheder    Båden    Besætningen    Logbog    Billeder    Sejl med    Køb/Salg    Foredrag    Links

Båden »

Forbedringer

Forbedringer på hjemturen:

Håndtag ved pantry, tætning af bolte i lønningen, af vinduer samt kistebænksluger, forstærket køjebund i stævn med alu-skinner, regnslag til nedgang, skifte pakning i toilet, reparere gashåndtag, reparere forbindelsesstang på vindror samt lave nødreparation af sikkerhedsudløsermekanismen, nye vindrorsliner, efterspænding af rorhoved, forstærkning af nedgangsluger.

 

Forbedringer i Den Dominikanske Republik:

Tætning af diverse bolte med sikaflex, udbedre slør på vindror samt efterspænding, forstærkning og efterspænding af aptering,tætning af loftventil og bestilling af windbreakers. Motorservice, reparere forbindelsesstang på vindror.

 

Forbedringer og reparationer på Trinidad:

Bundmaling, rorrenovering i form af nye delrinbøsninger, epoxyforstærkning ved stålvanger inden i roret og udbedring af revne i top med epoxy og glasvæv, polering af fribord, maling af slid-skade fra lynafleder på fribord, montering af ny stålbøjle over sprayhood, tætning af vinduer, røstjern, scepterfødder og bolte i lønning, skifte rør på  vindror, skifte til kraftigere bagplader og 8 mm bolte til vindror, ekstra træklodser til vindrorsblokke, gummislange monteret på vindror som fjedrende stopklods for udsving af rorblad, indkøb af reservedele.

 

  

 

Forbedringer før Atlanten:

myggenet til forluge og nedgang, vindpose til forluge, nye kantebånd på sprayhood, sprøjte et  hulrum I dækket med epoxy, lukke dæksventiler til udefra, bredt bånd som ryglæn ved cockpit i stedet for alm. søgelænder, kølevandsslanger og ekspansionsbeholder skiftet på motor, alm. motorservice, rense bund, ekstra øjer i slingrekøjer, snor i nedgngslugerne, efterse søgelænder, sejlbeskyttelses polstring på prædikestolen og ankerbeslag, reflekser på hestesko, vindror og prædikestol, fjerne rust, fjerne dårligt træ på kistebænkslugerne og fylde ud med epoxy, tætne beslag på kistebænkslugerne, fjederskiver på septre, fylde ekstra forsyninger i nødkontainer, lave net til frugt og grønt, efterspænde vindrorsblokke, efterse rig og vindror, forstærke vindrorsmonteringen, flytte radarreflektor, stor spand til sikkerhedsudstyr bundet til masten, fuge gummilisten på forlugen, sejltape på slidte forsejl,  bestilt teakrist til montage under nedgangstrappen.

 

  

 

Forbedringer langs Europas kyster:

Ventil på stævntankens udluftning, forstærkning af understøttelse af forkøjens bund, flere skruer i forkøjebunden, liste på knirkende skot til forkøjen, tætne vinduer med sikaflex og silikone-hanefedt, røstjern til agter undervanter forstærket med stålskinne på forsiden af skot samt epoxy/glasfiberforstærkning på bagsiden af skot, fundament til salon-bord forstærket.

 

Juli 2006:

Der er monteret hylde i kistebænk, brandtæppe og EPIRB, hylder i stævn med net, bestik-skuffe, elsystemet er gået efter, gribehåndtag på toilet (nyt Jabsco), net foran hylder i kahyt, ny McMurdo  DSC-VHF samt hylder på hovedskot i kahyt.

         

Redningsflåden er monteret på dæk med epoxyforstærkede bolt-huller og teak-ringe på undersiden, så man ikke slår hovedet! Dieseltanken er blevet renset og masten er sat på. Nedgangen er gjort skridsikker med "Treadmaster".

      

Juni 2006:

Lopolight lanterne med ankerlys og windexholder er monteret i mastetoppen. Desuden er monteret ny stålpisk VHF-antenne på nyt beslag. Bomdirk og dagssignalsfald er skiftet. Båden inkl. rig er efterset af bådebygger.

"Hajfinner" er monteret ved sidste scepter for mere sikker bevægelse mellem cockpit og dæk. Der er sat Treadmaster skridsikre måtter på trappenedgangen til kahytten. Vindrorspadlen er forstærket med glasvæv i epoxy, primet og "bundmalet".  

Der er monteret en ekstra lænsepumpe i kahytten.

  

Maj 2006:

Ankerbrønden er nu helt færdig og skal bare fyldes med kæde. Der er indstalleret 2 x 100 l vandtanke under salonkøjerne med fordeler under vask med nye slanger overalt. Der er også monteret søvandspumpe og søvandshane ved vask. Der er monteret skot i bagbords stikkøje.

     

April 2006:

Vindroret er blevet monteret, ankerbrønden er færdig inden i og der er monteret ankerrulle kædestopper og dæksgennemføring i stævnen (med epoxyforstærkede skruehuller i sandwich-dækket). Vandlinien er hævet 12 cm (svarende til ca. 1 ton ekstra vægt, idet bådens vandlinieareal er estimeret til: 2/3*2m*7m=9m2 og 1 ton fortrænger 1 m3 vand. Dvs. 1 m3 = 9 m2*X , X=1 m3 / 9 m2 = 0,11 m) og båden ligger nu i sit rette element!

          

       

Marts 2006:

Alle skroggennemføringer er nu skiftet til nye af bronze med kugleventil. De gamle viste sig ikke at være tæret, men de havde gammeldags haner på, hvilket tager lidt for lang tid at åbne og lukke, hvis man skal på toilet i høj sø...Dyrt, men en rigtig behagelig forbedring og ca. 30 års levetid på materialet!

Der er ved at blive fremstillet mastebeslag til det ekstra forstag, som er købt.

Storsejlene er ved sejlmager for at få lavet 3. reb.

Februar 2006:

Slingrekøjer er syet færdig. De skal nu bare monteres på salonkøjerne.

Fordeler med lukkehaner til 3 vandtanke er nu lavet ud af 11 stk VVS-dele fra Silvan og en halv lørdag....

  

December 2005:

Stuverummet til proviant under dørken er færdigt. Der er plads til vandflasker og/eller dåseproviant (se fotos under "November 2005")

November 2005:

Slingrekøjer til kahyt er under udarbejdelse.

Stuverum til proviant er ved at blive lavet ved at hæve dørken i mellemgangen ud til forkøjerne med 12 cm (dåsehøjde):

     

Arbejdet på ankerbrønden er begyndt. Skottet er savet ud (15 mm vandfast østenfiner) og bliver monteret i foråret, når temperaturen er til det:

 

Tidligere batterirum under forkøje er forbedret til sejl-opbevaring:

 

Oktober 2005:

De sidste sejl er blevet købt, så båden har fuld sejlgarderobe: (genoa 1, 2, 3 og 4, 2 stormfokke og 2 storsejl).

Solceller er monteret:

    

September 2005:

Batterier er flyttet til bagbord stikkøje pga. plads- og vægtfordeling:

 

Ny motor (Volvo Penta D1-20) er monteret af Søholm Marine.

 

Forår 2005:

Easymatic storskødesystem med udveksling 1:3 eller 1:6 har erstattet det gamle med udveksling 1:4:

 

Komfur med ovn monteret samt lovlig gasinstallation med bl. a. lækagetester og dræn i tæt kasse: